Menneskene bag åum
Erfarne undervisere med fokus på ro, bevægelse og nærvær
vores åum team
Ejer, Underviser i Embodied Vinyasa Yoga & Mindfulness
Mia Clausen
Mias yogarejse begyndte i 2014 i New York – midt i en hektisk hverdag, hvor behovet for et åndehul meldte sig. Yogaen blev et sted at trække vejret, sænke tempoet og vende opmærksomheden indad. Et rum af ro, som siden har fulgt hende, uanset hvor i verden hun har befundet sig.
I dag deler Mia dette rum med sine deltagere. Hendes undervisning inviterer til at mærke kroppen, bevæge sig med bevidsthed og finde balancen mellem at blive udfordret og at give slip. Her er plads til både styrke og blødhed – til at tage plads og samtidig komme ned i gear.
Mia er uddannet yogalærer i London med 250 timers YTT hos Grace & Presence og har undervist siden 2018 i både Danmark og udlandet. Hendes undervisning er desuden forankret i en mindfulness-praksis samt en uddannelse i Positiv Psykologi i Organisation og Ledelse, hvilket giver en helhedsorienteret tilgang til både krop, sind og trivsel.
Mia tilbyder Embodied Vinyasa Yoga, Yin Yoga samt mindfulness og meditation – altid med fokus på nærvær, kropsforståelse og ro som fundament.
Ejer, Underviser i Vinyasa & Hatha Yoga
Anders Sletting
Anders’ yogarejse begyndte med et behov for forandring. Efter mange år med stillesiddende kontorarbejde begyndte kroppen – særligt ryggen – at reagere. Yogaen blev vejen til at genopbygge styrke, bevægelighed og kropslig balance. En praksis, der skabte et mere velfungerende fundament i kroppen og åbnede op for lysten til at dele bevægelse på en tryg og bæredygtig måde.
Denne fordybelse førte Anders til Thailand, hvor han gennemførte en 200 timers Yoga Teacher Training hos Johnny Nasello. Her blev hans tilgang til undervisning formet med fokus på struktur, nærvær og bevidst bevægelse.
Anders er uddannet i Hatha og Vinyasa Yoga og lægger stor vægt på tydelig og rolig guidning. Hans undervisning er lineær og fysisk opbyggende og inviterer deltagerne til både at blive udfordret og opbygge tillid til kroppens formåen.
For Anders er det vigtigt at skabe et rum, hvor alle niveauer kan være med – og hvor fællesskab og bevægelsesglæde kan vokse i et tempo, der giver plads til både styrke og ro.
Erfaring - Undervisning, forløb & events
2020–2023 | Underviser – Mindfulness & Yoga, Fit&Sund, Risskov
Løbende undervisning i yoga og mindfulness med fokus på kropsbevidsthed, bæredygtig bevægelse og mental balance for en bred målgruppe.
2020–2023 | Underviser – Embodied Vinyasa Yoga, åum yoga, Aarhus
Udvikling og afholdelse af yogaklasser med fokus på nærværende, funktionel bevægelse i et roligt og inkluderende undervisningsmiljø.
2019 | Underviser – Vinyasa Yoga, Colorful Hut, Thailand
Undervisning af internationale yogaklasser med fokus på flow, åndedræt og bevægelsesglæde.
2019 | Underviser – Embodied Vinyasa Yoga, 1WorldYoga, Sri Lanka
Daglig undervisning med vægt på teknisk præcision, kropslig forankring og mindful bevægelse i internationale rammer.
2021 | Firmaforløb – Yoga, Codan, Aarhus
Tilrettelagt yogaforløb med fokus på arbejdsrelateret mobilitet, afspænding og restitution.
2022 | Firmaforløb – Mindfulness, MSC, Aarhus
Mindfulness-forløb med fokus på opmærksomhedstræning, mental ro og stressforebyggelse i arbejdshverdagen.
2025 | Firmaforløb – Yoga, BESTSELLER, Aarhus
Virksomhedstilpasset yogaforløb med fokus på kropslig balance og mental pause i en travl arbejdskontekst.
2022–2023 | Event – Morning Yoga, Aarhus University Summer Camp
Guidede morgenklasser med fokus på energi, bevægelse og nærvær for internationale campdeltagere.
2021–2022 | Event – Privat Yoga (Polterabend), Aarhus & Horsens
Skræddersyede yogasessioner med fokus på fællesskab, bevægelsesglæde og tilgængelig praksis.